AG Gruppen sælger endnu et stort boligprojekt til Koncenton
Projektudviklingskoncernen AG Gruppen indgår endnu engang en stor aftale med ejendomsinvesteringsselskabet Koncenton. Denne gang er der tale om 240 boliger i et nyt, grønt bykvarter i Odensebydelen Hjallese, under navnet Admiralens Have. Tidligere på året afleverede AG Gruppen 117 ungdomsboliger midt i Odense til Koncenton og er nu i gang med projektets sidste etape med endnu 98 ungdomsboliger.