Gå til indhold
Ørestad Have, tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter, bliver en blanding af almene og private lejeboliger
Ørestad Have, tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter, bliver en blanding af almene og private lejeboliger

Pressemeddelelse -

​Tænketank jagter succesopskrift på fremtidens blandede by

Hvilke udfordringer støder vi på i dag, når det gælder billige boliger til udsatte voksne? Og hvordan sikrer vi, at fremtidige botilbud integreres tilstrækkeligt i den eksisterende by? Det skal en ny tænketank med deltagelse af blandt andet Arkitektgruppen over de næste måneder levere svar på.

Billige boliger målrettet byens udsatte voksne tegner til at blive en væsentlig udfordring for byudviklingen i København og landets andre større byer i de kommende år.

Derfor har socialborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard (R) netop nedsat en tænketank, hvor en række aktører mødes og diskuterer udfordringerne med afsæt i eksisterende erfaringer. Det skal munde ud i et idéoplæg og konkrete anbefalinger, som fx kan bruges fremover af Trafik-, Bygnings- og Boligministeriet, Børne- og Socialministeriet samt Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

Over tredive års erfaring med blandede boliger

Blandt deltagerne i den nye tænketank er Arkitektgruppen, der har over tredive års erfaring med udvikling af projekter, som fokuserer på blandede boligformer. Direktør Tony Christrup, som også er formand for Byggesocietetet, fortæller:

- Vi arbejder for blandede byer og ser mangfoldigheden og blandingen af boligformer som et væsentligt udviklingsparameter. Jeg er derfor glad for at være inviteret med i tænketanken, hvor vi får lejlighed til at drøfte de udfordringer og muligheder, der opstår, når ambitionerne for fremtidens varierede boligmasse skal realiseres.

Direktøren får i tænketanken selskab af repræsentanter fra bl.a. Rambøll, Realdania, AI A/S, KAB og CASA Group, der over de næste måneder mødes for bl.a. at drøfte barrierer for at bygge billige boliger til udsatte voksne og integrere fremtidige botilbudspladser bedre i byen.

Stor mangel på billige boliger

Alene i Københavns Kommune vurderer Socialforvaltningen, at der frem mod 2026 er et stort behov for flere billige botilbud, som også voksne med lav betalingsevne vil kunne sidde i. Aktuelt viser tallene eksempelvis, at selv om der i dag er behov for at anvise til ca. 1000 almene boliger, så sker det kun i omkring 780 tilfælde, fordi der mangler billige boliger at anvise til.

- Det er derfor vigtigt at få diskuteret, hvordan der skaffes boliger nok, når alle prognoser også peger på, at de større byer set i det lange perspektiv vil fortsætte deres vækst. Samtidig handler det om, at både det offentlige og vi som private aktører i fællesskab skal være med til at sikre en socialt bæredygtig udvikling i byerne. Den indsats starter på boligområdet, siger Tony Christrup.

Arkitektgruppen har med flere udviklingsaktiviteter i blandt andet Ørestad Syd mange års erfaring at dele ud af, når det gælder succesfuld udvikling af diversitet i boligmassen. Blandt andet har firmaet udviklet boliger sammen med den almene boligforening AAB og NREP i området. Dorte Mandrup Arkitekter har stået for arkitekturen og den kommende karré med 311 boliger bliver et godt miks af almene og private udlejningsboliger, en daginstitution og et stort fælles gårdrum.

- Projektet er et godt eksempel på, at partnerskaber mellem almene boligforeninger og private udviklere er nøglerne til en bred og blandet by. Det glæder jeg mig til at arbejde videre med i tænketankens regi, slutter Tony Christrup.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Arkitektgruppen blev stiftet i 1986, og siden er der sket en del. Udgangspunktet er dog det samme: at skabe attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er Arkitektgruppen en af de vigtigste aktører i branchen med over 6.000 boliger bag sig. Og CVR-nummeret er i øvrigt stadig det samme som før finanskrisen. Soliditet og kontinuitet er nemlig nøgleord. Det handler om, at vi ikke bare er en boligfabrik, men en virksomhed, der skaber plads. Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

Relateret materiale

Fint besøg til rejsegilde på Ressourcerækkerne, hvor energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt takkede Arkitektgruppen, NREP, og Lendager Group for at tage ansvar og leve op til regeringens visioner på klima- og miljøområdet.

Lars Chr. Lilleholt til rejsegilde på Ressourcerækkerne i Ørestad Syd

I Ørestad Syd er der fuld gang i byggeaktiviteten. Et af byggerierne skiller sig dog ud med sit helt specielle facade udtryk. Ressourcerækkerne opføres nemlig af upcyclede byggematerialer, herunder mursten fra de historiske Carlsberg Bryggerier. I dag kunne byggeriet fejre rejsegilde og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt var med til fejringen af det bæredygtige boligbyggeri.

Rejsegilde på Upcycle Studios i Ørestad Syd, 20 nye rækkehuse som består af upcyclede byggematerialer, der ellers skulle have været byggeaffald.

​Byggeaffald bliver til 20 nye rækkehuse i Ørestad Syd

I den sydlige del af Ørestad toner 20 nye rækkehuse lige nu frem. Det er der som sådan ikke nogen nyhed i; der bygges masser af nye boliger i Ørestad Syd. Det nye – og unikke – er, at rækkehusene er bygget af upcyclede byggematerialer, som får nyt og forlænget liv i de kommende, moderne rækkehuse, der har rejsegilde den 30. maj.

Genbrugsglas i nye rammer i Upcycle Studios i Ørestad Syd

Nordjyske vinduer får ny udsigt i København

​Vinduesglas fra almene boliger i Aalborg finder nu vej til Upcycle Studios i Ørestad Syd, hvor Arkitektgruppen og NREP i samarbejde med Lendager Group opfører 20 unikke rækkehuse. Fokus i byggeriet er at genanvende flest mulige byggematerialer og samtidig opretholde en byggestandard, der lever op til kravene for bygningsreglementet 2020.

Overborgmester Frank Jensen besøger Arkitektgruppens byggepladser i Ørestad Syd

København skal være en blandet by

Ny boligkarré i Ørestad Syd udvikles i et samarbejde mellem den almene boligforening AAB og et joint venture mellem Arkitektgruppen og NREP. Karréen får et godt miks af almene og private udlejningsboliger, en daginstitution og et stort fælles gårdrum. Partnerskaber mellem almene boligforeninger og private udviklere er en af nøglerne til en bred og blandet by.

Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen

Papirmester Allé 20
5250 Odense SV
Danmark