Gå til indhold
Byggeriet Strandhaverne ligger i det attraktive område mellem Kløvermarken og Amager Strandpark og består af 186 private udlejningsboliger
Byggeriet Strandhaverne ligger i det attraktive område mellem Kløvermarken og Amager Strandpark og består af 186 private udlejningsboliger

Pressemeddelelse -

​NREP og AG Gruppen fejrer rejsegilde på 186 bæredygtige lejeboliger ved Amager Strand

NREP og Arkitektgruppen holdt onsdag rejsegilde på 186 bæredygtige boliger ved på Amager Strand. Byggeriet Strandhaverne ligger i det attraktive område mellem Kløvermarken og Amager Strandpark og består af 186 private udlejningsboliger. Yderligere er planlagt 25% almene boliger på grunden. Byggeriet Strandhaverne opføres i 3 etaper og allerede fra årsskiftet, kan de første lejere flytte ind.

Der er fuld fart på boligbyggeriet øst for metrolinjen ved Amager Strand. Gennem de seneste 10 år har området udviklet sig fra et trist og nedslidt industrikvarter til i dag at være et tæt bebygget boligkvarter med nye, moderne boliger, hvor mange københavnere kan nyde godt af at bo tæt på Amager Strandpark og de mange rekreative aktiviteter langs vandet.

Onsdag fejrede endnu et nyt boligbyggeri rejsegilde. Byggeriet Strandhaverne ligger mellem Amager Strandvej og den gamle Amagerbane og består af i alt 186 lejligheder og rækkehuse, hvor de første er klar til indflytning fra januar 2020. Under hele byggeriet er der P-kælder, som består af 130 pladser.

Strandhaverne er tegnet af Juul I Frost Arkitekter og er inspireret af den industrielle historie langs Amagerbanen. Bl.a. er rækkehusenes facader klædt i sort og rødt træ, med reference til områdets gamle nyttehaver og altanernes slanke, lyse stålkonstruktioner er inspireret af den nedlagte Amagerbane, som fragtede ting til og fra områdets industri.

”Det er en fornøjelse at følge udviklingen af det nye bykvarter ved Amager Strand. Vi var med fra starten, hvor vi tog første spadestik på Lidl-bygningen med 22 lejligheder ultimo 2010 og har siden opført næsten 1000 boliger herude. Vi oplever stor efterspørgsel efter boliger ved Amager Strand, men det er også et område, som efterhånden har opbygget sin egen identitet og som ud over vandet, som jo altid er attraktivt, nu også har mange små butikker og hippe cafeer at byde på”, siger Tony Christrup, direktør i AG Gruppen.

Nybyggeri efter høje standarder

NREP og AG Gruppen, bygherre bag Strandhaverne, bygger som i andre fælles projekter, med bæredygtighed for øje.

”Der er stor mangel på lejeboliger i området, og vi er glade for at kunne bidrage med endnu et bæredygtigt projekt til København. Strandhaverne vil få en af de absolut bedste certificeringer inden for bæredygtighed, den såkaldte DGNB Guld. Det betyder, at byggeriet lever op til nogle af de højeste miljømæssige krav, der findes. Med størrelser fra 51 til 155 kvm appellerer lejlighederne til et bredt udsnit af københavnere, og vi ser frem til at kunne byde de første indflyttere velkommen allerede til januar”, siger Rune Kock, partner hos NREP.

Strandhaverne er NREP og AG Gruppens sjette fælles udviklingsprojekt, et partnerskab, der samlet omfatter mere end 100.000 m2 nybyggeri i København. NREP og AG Gruppen står bag flere bæredygtige boligprojekter, herunder også Ressourcerækkerne og Upcycle Studios i Ørestad Syd.

FAKTA om STRANDHAVERNE

Bygherre: NREP & AG Gruppen

186 leje-lejligheder og rækkehuse

1 - 5-værelses boliger

Boliger fra 51 – 154 m2

Byggeri i op til 6 etager

130 p-pladser i kælder

Indflytning: Fra januar 2020

Arkitekter: Juul I Frost Arkitekter

Ingeniør: Ingeniørfirmaet Viggo Madsen

Bæredygtighedscertificering: DGNB Guld

Fakta om DGNB:

DGNB tager sit udgangspunkt i gældende europæiske standarder for bæredygtigt byggeri og er tilpasset dansk lovgivning og normer, hvilket sikrer det certificerede byggeri troværdighed både nationalt og internationalt. DGNB er valgt af en samlet dansk byggebranche, som den certificeringsordning der bedst opfylder kriterierne for bæredygtighed. Evalueringen af et DGNB-certificeret byggeri bygger på en helhedsorienteret vurdering af hovedkvaliteterne; proces, miljø, økonomi, social og teknik.

Emner

Kategorier

Regions


AG Gruppen blev stiftet i 1986 under navnet Arkitektgruppen, og siden er der sket en del. Udgangspunktet er dog det samme: at skabe attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med over 7.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig. Det handler om, at vi ikke bare er en boligfabrik, men en virksomhed, der skaber plads. Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke - og i en kvalitet, der kan tåle livet.

Relateret materiale

Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen

Papirmester Allé 20
5250 Odense SV
Danmark