Gå til indhold
Illustration af projektet
Illustration af projektet

Pressemeddelelse -

AG Gruppen og Lægernes Pension bringer biodiversitet og blandede boformer til Ballerup

AG Gruppen og Lægernes Pension har indgået et joint venture om at opføre 100 private lejeboliger i et alment boligområde på Baltorpvej i Ballerup. De nye boliger bliver certificeret DGNB Guld og har særligt fokus på at fremme biodiversitet.

Biodiversitet, blandede boformer og fortætning står øverst på ønskelisten, når mange kommuner skal formulere deres ønsker til fremtidige boformer. På Maias Vænge er det lykkedes AG Gruppen, Lægernes Pension, Ballerup Ejendomsselskab v. KAB og Ballerup Kommune at forene alle ønsker i et projekt, som bringer 100 nye private lejeboliger til et alment boligområde. Projektet er døbt Maias Vænge efter den romerske gudinde for plantevækst og bliver certificeret DGNB Guld.

  • Vores projekt løfter området og skaber et nyt community med private lejeboliger og almene boliger side om side. Beliggenheden er meget attraktiv med S-tog tæt på og god infrastruktur, så vi forventer en høj efterspørgsel. Alle boliger bliver bygget med moderne forsyningskilder og efter standarderne i DGNB Guld. I vores projekter skal afkast og bæredygtighed gå hånd i hånd, siger Jan Henrik Willard, chef for alternative investeringer og aktier i Lægernes Pension.

Bedre boliger og mere dyreliv
Med Maias Vænge styrker Lægernes Pension og AG Gruppen det gode samarbejde, som blev indledt på Diget i Glostrup, hvor et nedslidt shoppingcenter bliver omdannet til nye boliger. På Maias Vænge i Ballerup er der også tale om en revitalisering, der bringer nye beboere til området og skaber bedre betingelser for planter og dyr. Projektet har nemlig fokus på at fremme biodiversiteten med damme til f.eks. vandsalamandre, insekthoteller og uberørte naturområder. Ambitionerne er formuleret i fællesskab med Ballerup Ejendomsselskab v. KAB og Ballerup Kommune, som har været stærke medspillere i processen.

  • Vi er utrolig glade for samarbejdet med kommunen, KAB og Lægernes Pension. Lægernes Pension er kommercielt indstillede, løsningsorienterede og nemme at arbejde sammen med. Når der opstår et problem, går vi åbent og tillidsfuldt til værks, så vi får løst problemerne i fællesskab. De har det lange lys på, og det gør det muligt at skabe nogle virkelig spændende projekter sammen. Vi har et godt og frugtbart samarbejde, siger Bjarke Windeløv Graae, COO i AG Gruppen.

AG Gruppen en kompetent samarbejdspartner
Lægernes Pension og AG Gruppen har købt byggeretterne af Ballerup Ejendomsselskab v. KAB, som fik ideen til at introducere private lejeboliger på Baltorpen, da en række nedslidte almene ejendomme ikke stod til at redde. I stedet for at erstatte boligerne 1:1 med almene boliger, greb Ballerup Ejendomsselskab v. KAB chancen for at fortætte området med en blanding af nye almene boliger og private lejeboliger. De henvendte sig til AG Gruppen for at høre, om projektet med de private lejeboliger havde interesse:

  • Vi har gode erfaringer med AG Gruppen. De er en dygtig, kompetent og troværdig samarbejdspartner, som kan løfte opgaven. Det er en kompliceret sag, hvor der skal bygges i tæt samspil med de nye almene boliger og det eksisterende boligområde. Vi har tiltro til, at AG Gruppen kan løse opgaven og være med til at fremme en bæredygtig byudvikling, hvor vi blander boformer, fortætter og bygger stationsnært. Vi glæder os til at se resultatet, siger adm. direktør i KAB Jens Elmelund.

Maias Vænge består af 100 private lejeboliger i størrelsen 1-3 værelser. Gennemsnitsstørrelsen på lejlighederne er 66,3 m2, og der bliver bygget i alt 6.624 m2 boliger. Boligerne bliver bygget på Baltorpen i Ballerup. Forventet byggestart: Primo 2023

Emner

Kategorier

Regions


Om AG Gruppen

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

Kontakt

Bjarke W. Graae

Bjarke W. Graae

CEO +45 66 13 33 32

Relateret materiale

Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen
Papirmester Allé 20
5250 Odense SV
Danmark